Skovværelse med altandør

10 af vores værelser har en altandør direkte ud til græsplænen med en smuk udsigt ind i skoven, hvor man også kan se vores glampingtelte. Om aftenen og natten er området oplyst med hyggelige lyskæder fra forår til efterår. Værelserne ligger i stueetagen.

Hvert værelse har to enkeltsenge på 90 cm, som kan sættes sammen eller adskilles helt efter jeres ønsker. Der er toilet og brusebad, tv, elkedel med kaffe, te og varm kakao til at nyde, hvis det ønskes. Værelserne er ideelle for jer, der rejser med hund, da I har mulighed for at komme direkte ud på græsplænen fra værelset. Morgenmad er altid inkluderet i vores skovværelser. Allergiinformation: Disse værelser bruges ofte af rejsende med pelsdyr.